OM MIG

Velkommen til min hjemmeside. Jeg er en professionel fotograf med mange års erfaring.


Jeg er halv nordjyde - halv græker og den kombination giver en meget afslappet og uhøjtidelig stemning på et fotoshoot. Jeg er kendt for at være god til at få folk til at slappe af, grine og få gjort det hele lidt uhøjtideligt. Jeg tager naturligt styringen og det gør at jeg er rigtig god til at fange naturlige øjeblikke, naturlige grin og smil...for den der med at sige SMIIIIL det virker jo bare ikke. 

 Om jeg er på fotoshoot med en person eller 100 personer, privat eller erhverv, så kan du/I stole på at jeg ved hvad vi skal og hvordan vi får et smukt, levende og naturligt resultat. Det gælder både ved familie billeder i skoven og portræt fotografering i studie.
Den tilbagemelding jeg oftest får er “Tak for din måde at være på” og det betyder enormt meget for mig. Jeg syntes at ALLE skal have gode billeder fra deres liv, til nu og til eftertiden.


Jeg har altid taget mange billeder, studeret billeder, nærstuderet min søsters modeblade som teenager og analyseret hvordan et fotografisk udtryk blev til, jeg har en kæmpe passion for det og jeg elsker håndværket.
I 2022 besluttede jeg at nu var tiden inde og jeg VIL lære håndværket fra bunden. Jeg begyndte på uddannelsen til faguddannet Fotograf på medieskolerne i Viborg og jeg bliver helt færdig i 2025.


Jeg har altid rejst verden rundt, de seneste 16 år med min søn Gabriel, og været på opgaver mange steder og har på denne måde også lært at improvisere og bruge hvad vi kan finde og hvad lys der er tilgængeligt. Jeg vil fortsætte med at rejse ud, skulle du have lyst til at følge med så find mig på instagram @komselis